For at starte ved begyndelsen, så skete der det for lidt over 2 år siden, at en fotograf mailede mig et link til en online-class med en af verdens førende familiefotografer, Kirsten Lewis. Han havde selv set det og tænkte at det lige var noget for mig.
TAK Ole Vangsgaard for at tænke det!
Jeg brugte 8 timer på at se hele klassen…..og var fuldstændig bjergtaget af at opleve Kirsten Lewis sætte ord på alt det jeg gjorde, eller stræbte efter at kunne gøre. Og så fortalte hun om heldagsfotograferinger ( Day in the life) – som var en helt ny tanke for mig, som gav fuldstændig mening når en families historie skal fortælles i billeder.
Jeg kunne slet ikke slippe hende, og var dybt frustreret over at hun boede i Denver, Colorado – og jeg i Danmark.
Hvordan kan jeg komme til at møde hende, var alt hvad jeg tænkte.
Kirsten er højgravid med sin datter Byrdie Mae da hun optog denne online-class som blev vist på Creative Live
Jeg begyndte at følge Kirstens arbejde på facebook, og kunne hurtigt se at hun rejste meget og lavede workshops i hele verden, og en dag var der et opslag om hendes allerførste workshop i Europa.
Jeg tilmeldte mig uden at blinke og 1/2 år efter mødte jeg Kirsten i Frankfurt. hvor vi arbejdede i 3 dage.
Det blev et point of no return for mig. Jeg havde fundet min mentor!
Gennem det sidste år har jeg fulgt et par af Kirstens online-kurser…bl.a. “All about that light” – og her i Påsken var jeg på en Advanced-in-the-field- workshop med Kirsten i Holland.
Selvom jeg har arbejdet som familiefotograf gennem de sidste 11 år, er det SÅ inspirerende at finde en mentor – at blive udfordret og mere bevidst om hvad det lige præcis er JEG kan som fotograf. Det er meget, meget meningsfuldt.
I Holland var vi på workshoppen 4 Europæiske fotografer, og 2 undervisere. Udover Kirsten er der Jenna . Vidunderlige Jenna Shouldice, en Canadisk dokumentarisk familiefotograf! De to kvinder har to meget forskellige greb i fht arbejdet med dokumentarisk familiefotografi – og det er dybt inspirerede at få undervisning og sparring af dem begge. Jeg var ude hos en dejlig Hollandsk familie i 2 dage. 6 timer ad gangen. Den første dag kom Kirsten og fulgt mig i 2 timer – som en stille skygge iagttog hun mit arbejde, og stillede mig spørgsmål undervejs. Den anden dag kom Jenna på samme måde i 2 timer.
Jeg havde på forhånd tænkt, om det ville være stressende, ubehageligt at have øjne på – men det var 100% en god oplevelse.
Og meget, meget lærerigt.
Find lyset, find dit motiv, hvad vil du fortælle og gå efter DET billede. I den rækkefølge….. og ja, det kan tage ret lang tid at skabe DET billede….. så når jeg efter 1 minut ville videre, var der en fin stemme bag mig, som sagde…”Stay Frederikke…just stay! And wait.”
Når vi ikke fotograferede gennemgik vi tusindvis af billeder – go / no-go. Snakkede, kiggede, snakkede – komposition, lys, historien der skal fortælles, momentet der gir hele fortælling, hvordan vores billeder afspejler os selv, etik og vores rolle i familien mens vi er der.
Fik jeg sagt at det var massivt?
Det var SÅ massivt…..og SÅ sjovt. Og som gennem al udvikling der virkelig rykker, så flød det med både tårer og latter i rigelige mængder!
Med sig på deres rejser verden over har de deres dejlige familier – bedårende døtre – Byrdie May og Emmeline
Og hvornår skal jeg så arbejde med dem igen?……… Det står åbent – men vi skal arbejde sammen igen, det er sikkert. De er mine mentorer, vi er kollegaer og er faktisk blevet hinandens venner.
Jeg er fuld af taknemmelighed.
Lots of love
Frederikke