At være en børnefamilie er et liv med fuld drøn på.
Dage fulde af rutiner, afbrydelser, leg, konflikter, vasketøj, glæde, madlavning, trøst, nærvær, oprydning, humor, manglende søvn, lektielæsning, putning, madpakker…..og så videre…..
Der udover går langt de fleste forældre også på arbejde mindst 7 timer hver dag. Og børnene er i daginstitution, skole og til fritidsaktiviteter. Det er heftige år – de er sjove, de er hårde, de er massive – de er fantastiske! Og de er jer!
I mit arbejde med kameraet bestræber jeg mig på at SE jer, opleve jer og vise jer livet, set fra min vinkel. Om jeg er hos jer 2 timer, 5 timer eller en hel dag. Og hvorfor er det vigtigt? Jeg synes det er vigtigt – og meget værdifuldt, at få mulighed for at se det hele lidt udefra…at kunne sætte sig i sofaen med en bog fuld af billeder, som viser lige præcis hvem I er….både når der er kaos og når der er stilhed….og alt det ind i mellem. At grine af alt det som suser forbi os hver dag…..af vores egen træthed, vores rod, alle gentagelserne, blive rørt af at se nærheden, mærke vores familie og at se at det vi gør, som forældre ikke bare er godt….det er RIGTIG godt.
Det er med den største respekt at jeg foreviger jeres familieliv
“Det var så rørende at få vores bog med dine fantastiske billeder af vores helt almindelige liv. Vi græd og grinte os igennem den, og vi kigger stadig i den meget tit. Jeg tror du har helt ret i at vi om mange år vil have bogen som en værdifuld skat, jeg mener du kaldte det for en tidsrejse. Tak Frederikke, for at vise os vores families kærlighed og hverdag midt i en VIRKELIG rodet lejlighed 😉 ” Camilla Fjord
Jeg vil glæde mig til at møde jer, midt i jeres helt almindelig smukke familieliv. Kh Frederikke