Når I vælger en dokumentarisk familiefotograf fremfor en almindelig familiefotograf vælger I også at der ikke er så meget planlagt.
Med det mener jeg, at det som jeg ser, og vælger at fotografere, det er det som rent faktisk sker foran kameraet – det uforventelige…og selvfølgelig også nogle gange det forventelige. Ofte er det i al fald skønheden, humoren, relationen i det som sker dag ud og dag ind jeg blir optaget af at indfange…..det som vi som familie ikke nødvendigvis stopper så meget op ved det, og derfor overser.
Hvorfor det, fremfor det mere planlagte/arrangerede? Hvorfor også rodet, gråden, pletterne….?
Fordi jeg synes vi går glip af virkeligheden hvis pletter og rod ikke kommer med. Og det er jeres virkelighed jeg vil vise jer – jeg vil gerne hylde den! Og jeg elsker når I også hylder den…og favner den, midt i den meget polerede tid vi lever i. Og så tror jeg på at vi husker det hele meget bedre når “pletterne” kommer med – for der er ikke noget så kedeligt som halve historier.
FOR MIG BETYDER AT HUSKE I DENNE SAMMENHÆNG; AT MÆRKE, AT DUFTE, AT HØRE DET SOM VAR.
