Vi nærmer os skolernes efterårsferie….børnene holder fri, og mange af os forældre gør det osse, fordi vi faktisk trænger efter et par måneder tilbage i hverdagen efter en lang og dejlig sommer.
Jeg har valgt at arbejde i år – mit barn er nemlig blevet stor, student og færdig med skolelivet.
Så er I hjemme, og har nogle af de der dage fulde af langsomhed og nattøj og tid, så var det måske nu I skulle overveje en familiesession.
Billeder der rummer jer og det I nyder – det I laver sammen når der er tid…. bål i haven, ture i skoven, brætspil, bagning, hulebygning, grin og leg, hyl og skrig og smukke almindeligheder. Alt det familiesamvær I gerne vil kunne mindes når jeres børn engang er blevet store og færdige med skolelivet.
Jeg har stadig ledige tider i løbet af uge 42 og I kan selvfølgelig læse mere om mine familiepakker og min måde at arbejde på her: http://www.frederikkebrostrup.dk/
Kærligst
Frederikke